|
|
Ch. DK*Alibette's Cower Girl(NFO as 09 23 - blåsølv makreltabby med hvid) Udstillingsresultater
– den første kat i ”Førstballe's Norske Skovkatte"
Om mig selv – og hvordan det hele startede. Jeg er født den 4. august 1998 på en gård på Sjælland - mit første menneske fik sin far til at fortælle om mine søskende og mig på sit arbejde; på den måde fik jeg et passende udvalg af mennesker. Det tog mig et par måneder at finde det helt rigtige menneske - en kvinde som kort efter flyttede til Sønderjylland, lige ved grænsen til Tyskland - hun har været rimelig nem at opdrage til en god tjener, selvom hun stadig ikke altid gør, som jeg helst vil have det.  Vores største uoverensstemmelse var, hvornår jeg skulle have lov til at få mine første killinger - HUN ville bestemme med hvem og hvornår. I februar 2000 fik jeg endelig lov første gang - den "søde ventetid" blev udnyttet til en ekstra grundig inspektion af samtlige mulige redesteder (skuffer, skabe og hjørner). Mit menneske gav mig endelig en god lun kasse foret med blødt stof - efterhånden som jeg blev tykkere og tykkere, fik jeg den fornødne hjælp (en skammel her og en stol der), så jeg stadig kunne hoppe op i vinduerne og følge med i livet uden for - når mit menneske ikke ville luftes for den anden ende af snoren. 5. maj 2000 var det endelig så vidt, jeg fik firesøde killinger: A-kuld De var enhver mors drøm den første måned, men så begyndte de at samarbejde - de stak af samtidig og i hver sin retning, så jeg ikke kunne holde øje med dem alle sammen på en gang. Jeg har gjort mit bedste for at lære dem, hvordan de udvælger "deres" menneske, og hvordan de bagefter snor dette menneske om deres små poter, så mennesketbliver deres villige slave. I januar 2001 tog jeg på besøg hos EC D*Små ISbjørn's Barca Beau igen - mest fordi mit menneske kørte mig; men også fordi vi fik så søde børn sammen første gang. Denne gang blev resultatet 3 lækre piger født den 2. april 2001:B-kuld - i daglig tale blev de kaldt "Bjørnebanden" - måske fordi de alle tre stadig boede hjemmei en alder af 6 måneder og modtog videregående uddannelse i kunsten at styre en husholdning med mennesker og det hele.
Efter en uge ude i fødekassen (i køkkenet) begyndte jeg at bære dem ind i mit menneskes seng - det var ikke hver morgen, hun var lige glad for selskabet - lørdag og søndag ville hun tilsyneladende selv gerne sove lidt længere. Vi indgik efterhånden et kompromis: Hun fik lov til at være i sengen om natten mod til gengæld at rede den efter vores anvisninger om dagen – syg og sengeliggende? - det bliver vores menneske IKKE! Med tanke på besværet med selv athave killinger, har jeg ladet mig sterilisere for i stedet at være tante/barnepige for de små pelskugler, som husets øvrige hunkatte forhåbentlig beriger familien med. Mine daglige rutiner består primært i at minde vores menneske om, at hun skal huske at uddele den faste ration af katte-slik (red.: vitaminer i tabletform), dernæst skal hun huskes på at give mig mine særlige "mor-bidder" – man er vel noget særligt, når man er starten på det hele. Jeg er i det hele taget husets ubestridte chef - når jeg selv skal sige det - og en gang imellem tager jeg en lille træningskamp med de andre katte, bare for at minde dem om det, og for at holde mig i form, til hvis nu en af kvarterets "umulige" hankatte skulle have den frækhed at nærme sig mine enemærker. Det værste ved den friske luft uden for er, at jeg ikke får lov til at nyde den, som det passer mig - mit menneske holder mig i snor, som om jeg var en hund!, har man hørt magen? - i det mindste får jeg da luftet mit menneske med jævne mellemrum. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke er helt så kvik til at lege "hent og smid" med legetøjet, som før jeg fik børnene, men jeg tror nu nok, at jeg kunne fange en af de små fugle, jeg ser ude i haven - hvis jeg da ikke havde sele på. Når bare vores menneske husker at fylde vand- og foderskålene samt at tømme kattebakkerne med passende mellemrum og selvfølgelig lege med os, vil jeg mene, at vi (min familie og jeg) lever et ganske tåleligt liv. Jeg tager min rolle som hjemmets beskytter meget alvorligt - alle gæster ses nøje an, inden de får lov at komme i nærheden af de andre katte - for en sikkerheds skyld hvæser jeg ad postbuddet et par gange om ugen. Hvis nogen i huset (kat eller menneske) giver udtryk for smerte, kommer jeg straks løbende for at se, hvad jeg kan gøre – der er måske en, som behøver en hjælpende pote. Jeg er, når jeg selv skal sige det, en ganske god indretningsarkitekt, og jeg har i hele mit liv gjort, hvad jeg kunne for at få mit menneske til at gøre hjemmet mest muligt kattevenligt, jeg har også bestræbt mig på at lære mine børn og børnebørn denne meget vigtige egenskab.
|
