|
|
IP DK*Førstballe's Ally(NFO fs 23 - sølvtortie makreltabby)
Ifølge mit menneske var jeg meget lille ved fødslen og meget aktiv. Hun har sagt, at jeg mindede hende om hovedpersonen i en advokatserie fra tv - Ally Mc Beal - deraf mit navn. Som killing blev jeg ved med at være den mindste i størrelse - men ikke i aktivitet. Vi var jo fire søskende i kuldet, så en af de tre andre havde altid lyst til at lege med mig - hvis jeg da ikke var i gang med at opdrage vores menneske til at lege bedre med os. Den dag i dag kan jeg ikke altid se det praktiske i selv at springe op på og ned fra høje steder. Jeg sætter mig i nærheden af det interessante sted og bruger min stemme til at tilkalde mennesket. Når hun kommer, kigger jeg fra hende til det sted, jeg vil op til - hvis jeg vil ned, snakker jeg bare, til hun bøjer ryggen til en platform, jeg kan bruge som mellemstation på vejen ned. Mit yndlingslegetøj var og er en lille plastikring, - jeg gør mit bedste for at motionere mit menneske ved at få hende til at smide den væk, så jeg kan hente den til hende igen - hun bliver desværre alt for hurtigt træt. Efterhånden som jeg voksede op, har jeg desværre måttet opgive en af mine mere oprivende måder at komme i centrum på - det blev sværere og sværere at klatre op ad menneskeben efterhånden som jeg tog på i vægt. Apropos vægt, så var mit menneske så fræk at lade mig sterilisere, efter jeg kom i løbetid første gang - bare fordi jeg ikke ville tage min p-pille, da hun prøvede at give mig den - nej, spøg til side, jeg hørte hende og dyrlægen tale om, at jeg med min lave fødselsvægt nok ikke var den rette til selv at få børn. Da jeg hørte det, besluttede jeg mig for at tage hævn - når jeg nu kun havde én fornøjelse tilbage her i livet, kunne jeg jo lige så godt æde løs af al den gode mad, vores menneske serverede for os. I løbet af relativ kort tid kom jeg op i en lidt mere normal vægtklasse. 
Nu begyndte hun at få "grimme" ideer om at lade være med at sælge mig (det havde hun alligevel aldrig kunnet gøre, for jeg er alt for dejlig) og i stedet udstille mig, så andre kunne beundre mig i min lækre pels - det har da også givet bonus, men så fik jeg en ny hobby.
2.april 2001 fik mor tre pæne killinger (alle tre piger), og jeg fik lov til at hjælpe med at passe dem helt fra den første uge, hvor mor bar dem ind i husslavens seng - efterhånden som de blev større og mere livlige, blev de selvfølgelig sjovere at lege med. Som med alle små søskende var der en grænse for morskaben, og de begyndte at stjæle min mad og forstyrre mig i mine velfortjente hvilepauser. - Efterhånden har vi arrangeret os, så der er plads til os alle, men efter min mening burde de tre små piger sælges, så jeg kan få ro!!! Jeg må hellere lade være med at komme nærmere ind på C-kuldet - mine fem nevøer og enlige niece. I efteråret 2002 fandt jeg den perfekte løsning på problemet med de mange andre katte i huset: jeg valgte min søster Bonita til at flytte med mig til et godt nyt hjem i Tyskland – på landet, så vi har en chance for at komme lidt ud, når vejret ellers er til det. Vi har det så godt her, et helt stort hus og et menneske for os selv, der er hverken andre dyr eller børn til at aflede menneskets opmærksomhed fra os.
|
