B-kuld

B-kuldet eller ”Bjørnebanden” som vi også kaldes.

Bortset fra når vi slås med hinanden, laver vi ikke så mange gale streger - vi har desværre tre MEGET opmærksomme mødre, som gør, hvad de kan for at holde os i ørerne, samtidig med at de lærer fra sig, når det gælder kunsten at opdrage og styre menneskene - uden disse opdager, hvad der foregår.

Her ses vi med vores tante Ally i menneskets seng, vi ligger bare her og nyder livet, det er jo det man har det til, ikke?

Vi mener selv, at vi er udlært i kunsten at styre et hjem - hvis der skulle ske noget uventet plejer vores nysgerrighed hurtigt at vinde over nervøsiteten.

Vores menneske er en smule kræsent, når det gælder nye mennesker til os - de skal kunne tilbyde os et liv med udfordringer men alligevel tryghed - hun forventer at høre nyt om os med jævne mellemrum.

Førstballe´s Bonita (NFO g 23)solgt

Jeg er en stor og stærk pige - jeg elsker at sove inde i mit menneskes seng om dagen (og om natten), og selvfølgelig viser jeg mit menneske min glæde ved at være ekstra kælen, samtidig med at jeg snakker, alt det jeg kan, med min overraskende lille stemme.

Selvfølgelig har jeg også mit stykke yndlingslegetøj, som jeg nyder at fange, når jeg ellers kan få mit menneske til at smide med det - hun bliver desværre lidt for titdistraheret af de andre katte, som også vil have deres andel af hendes opmærksomhed.

Førstballe´s Briana: NFO fs 23 - (sølvtortie makreltabby)SOLGT

Jeg må nok indrømme, at jeg umiddelbart har en meget stor lighed med min storesøster Ally - vi er ens, når det gælder farver og mønster; men så slutter ligheden også.

Mit yndlingstidsfordriv er at stjæle legetøj fra mine søstre, når de har fået vores menneske til at lege smid - og - hent, hvis jeg da ikke kan hjælpe hende med madlavning eller rengøring.

Så slem er jeg egentlig ikke - jeg er bare en ung hunkat og kan egentlig godt være sød - så længe jeg får min rigelige del af opmærksomheden.

IPFørstballe's Beniza: (NFO g 22 - blåtortie blotched tabby) Udstillingsresultater SOLGT

Jeg er den yngste, måske den mindste, men jeg har helt sikkert den største stemme, og jeg bruger den, når og hvis det passer mig - jeg plejer at fortælle vores menneske, når jeg har været ude på bakken - bare så hun kan gøre den ren til næste gang.

Hvisvores menneske giver mig muligheden for det, eller hun i et øjebliks uopmærksomhed glemmer at forhindre mig i det, elsker jeg at smutte ned under dynen til hende og snuppe mig en lille lur på en time eller to.

Jeg er meget kælen, vil utrolig gerne snakkes med og kløes bag ørerne - jeg skal nok selv bestemme, hvornår det skal være, og gør så opmærksom på det med at snakke og gå i ottetaller rundt om menneskets ben.